,

Natgolf med juniorerne

Juniorcamp med overnatning, 2017

Igen i år blev der i Holbæk Golfklub afholdt Juniorcamp med overnatning. Campen foregik fredag d 20. til lørdag d 21 oktober og vejret var heldigvis rigtig godt. Vi havde frygtet frostgrader eller masser af regnvejr, men vi fik altså flot efterårsvejr, hvilket var rigtig godt for arrangementet.

Fredag startede kl 18 med fællesspisning i klubhuset, hvor de næsten 20 fremmødte børn og unge i alderen 8-16 år spiste byg-selv-burgere. Spisningen tog dog ikke særlig lang tid, for juniorerne var mere opsatte på at komme ud at spille golf i mørket – og nu var det jo allerede mørkt.

På banen havde klubbens træner, Ole Rasmussen, og hans hjælpere opsat neonlys i kanten af banen og omkring greens og hver junior fik knæklys på kroppen og fik nogle selvlysende bolde – og så var det bare i gang. De selvlysende bolde fløj som flotte ildfluer op i nattehimlen og de mange neonlys fik nærmest golfbanen til at ligne en landingsbane.

Senere på aftenen spillede juniorerne også en putteturnering på den oplyste træningsbane foran klubhuset, og selv om alle var ved at være trætte, så skulle vi selvfølgelig fejre Simon, der havde fødselsdag. Han blev 8 år og delte flødeboller ud til alle og selvfølgelig blev der sunget for ham. Nu måtte alle da være trætte… Nej, nu skulle der hygges under dynerne og jeg vil tro, at der var ro i klubhuset klokken 01.30 – altså måske bortset fra en mindre snorken hist og her.

Klokken 06.20 lørdag morgen blev alle vækket med høj musik og så var det ellers med at få spist morgenmad og få gjort klar til den traditionsbundne turnering om Putteren. Putteren er et af de ældste trofæer i klubben og selvfølgelig var der spænding i luften. Selv om alle selvfølgelig var trætte blev der alligevel spille rigtig flot golf. Sejren gik dog sikkert til 15 årige Simon Strobel, der så kan have den gamle og flotte træputter til at stå hjemme et helt år – med mindre han også vinder den igen til næste år.

Spar Nord Holbæk og Swingsmeden havde sponsoreret en masse præmier, så efter turneringen var der præmier til alle deltagere – tak for det.

Klokken 11.30 var arrangementet færdigt og mon ikke alle skulle hjem og sove en middagslur – men kun en lille, for der skulle vel spilles golf igen sener?

Stor tak til klubbens træner Ole Rasmussen, Spar Nord Holbæk og forældre, der hjalp til.

Kærlig hilsen Juniorudvalget

,

HGK junior på landsholdet

I efterårsferien var jeg med på DGU til landskamp i Helsingør, hvor Norge og Sverige var modstanderne.
Vi mødtes fredag til prøverunde og hygge om aftenen.
Lørdag blev der spillet forsome i det fine landsholdtøj selv om vi tabte til begge de andre var det både sjovt og hyggeligt.
Efter golfsjov og aftensmad blev der hygget sammen med de andre drenge, på Adams og mit værelse.
Søndagens single blev igen sjovt og hyggeligt i smukt vejr. 
Spillet sad rigtig godt specialt på de første 9 huller, hvor jeg ellers førte, men så tabte jeg lidt sutten og det blev dsv kun til en 2 plads.
Danmark blev dsv sidst med 1 point til Norge, hvor Sverige løb med sejren.
Jeg har fået en oplevelse for livet, og en masse nye venner fra Sverige og Norge. 🇩🇰🇸🇪🇳🇴

Idag har jeg lige fået af vide at jeg er udtaget til U-truppen som er en del af landsholdet.
Jeg glæder mig til de samlinger og træninger der kommer hen over Sæsonen, med landstrænere og de andre landsholds spillere.🏌️‍♂️

Glæder mig til at ser jer andre på golfbanen.
Kh JK (Jens Kristian)😎

, juniorernes træning med Kenneth Mårtensen

så fik juniorerne trænet med Kenneth Mårtensen og vi lærte både at slå bolde højt og lavt ved indspilsgreen. Kenneth fortalte også om livet som professionel golfspiller – træning, træning og så lidt held. Vi siger tusinde tak til Kenneth for en spændende oplevelse

,

14-årigt golftalent sigter mod stjernerne

Det unge golftalent Kristian Thysted har kun spillet golf i tre år, alligevel er han sikker på, han vil gøre golfen til sin levevej. Se hele artiklen fra Tv2Øst på dette link https://www.tveast.dk/artikel/13-aarig-golftalent-sigter-mod-stjernerne

, Junior! Tag en ven med på banen

I resten af denne sæson må man som junior i HGK tage en ven med til torsdagsturneringen. I tager bare vennen med, så finder vi ud af resten sammen.

,

Årgangsmester….

Så blev Jens Kristian Thysted årgangsmester. Du kan møde Jens Kristian til juniortræning samt junior torsdagsturneringen…

 

 

 

 

 

 

 

 

,

Klubmesterskaber Hulspil 2017

Klubmesterskaber Hulspil 2017

Seniorer:

Senior dame fra og med 50 år

Senior herre fra og med 50 år

Veteraner:

Veteran dame fra og med 60 år

Veteran herre fra og med 60 år

 

1. Runde senest 3. september 2017

1/4 finale senest 17. september 2017

Semifinaler 23. september 2017

Finaler 24. september 2017

Sidste tilmelding:

Søndag den 13. august 2017

Tilmelding via Golfbox

,

Måge/Rosenpokalen afviklet i blæst og regn

 

Rosen- og Mågepokalen 2017 blev afholdt i weekenden i uge 25, i en blanding af spredt regn og en hel del blæst. Især på finaledagen var der sus i dannebro på Kirsebærholmen. Trods det blæserige vejr, var der rigtige gode score hos flere af deltagerne på de tre runder med cut efter 36 huller.

På damesiden gentog vinderen af Rosenpokalen i 2015 og 2016 bedriften. Christine Lindeblad vendt med runder i 71, 69 og 77 i alt +7 foran Anne Normann +16 og Rosa Barnak +21. Christine, havde lagt sig i spidsen efter 36 huller med 10 salg og var ikke til at hente derefter.

På herresiden var der lagde Andreas Lunding godt ud med en 67’er og en 68’er og dermed en føring på 5 slag inden finaledagen. Andreas afsluttede med en 72’er i alt -3 hvilket var nok til at kunne løfte pokalen.

Efterfølgende kom Frederik Birkelund med +2, med en god anden runde på 65 salg. De sidste 2 års vinder, Jakob Kofod endte på en delt tredje plads på +4. Ligeledes på en flot tredje plads kom en af klubbens talenter, den 13-årige Jens Kristian Thysted med runder i 69, 73 og 72. En anden af klubbens talenter Kasper Weise Havshøi sluttede på en delt syvende plads.

Trods det friske vejr var der stort humør hos alle deltagerne, og med gode turneringshjælpere og dommere forløb turneringen som forventet

Mågepokalen blev afholdt for fyrretyvende gang og  den  samt Rosenpokalen 2017 blev afsluttet med hyldest til vinderne med hurra’er og suset fra Fjorden.

 

 

Resultat

 

Rosenpokalen

1 LINDEBLAD, Christine Hedeland Golfklub +7 71 69 77 217
2 NORMANN, Anne Rungsted Golf Klub +16 74 76 76 226
3 BARNAK, Rosa Simon´s Golf Club +21 75 77 79 231
 

Mågepokalen

 

1 LUNDING, Andreas Kokkedal Golfklub -3 67 68 72 207
2 BIRKELUND, Frederik Næstved Golfklub +2 76 65 71 212
T3 KOFOD, Jakob Gudhjem Golfklub +4 69 71 74 214
T3 THYSTED, Jens Kristian Holbæk Golfklub +4 69 73 72 214
T5 VAD, Lasse Smørum Golfklub +5 70 71 74 215
T5 TØTTENBORG, Frederik Severin Smørum Golfklub +5 74 67 74 215
T7 WEISE HAVSHØI, Kasper Holbæk Golfklub +7 72 73 72 217
T7 HAPPEL, Jesper Søllerød Golfklub +7 74 71 72 217
, ,

Pinseturnering ved Sponsor VVS Installatør Poul Christensen

 

Efter en både blæsende og våd optakt endte pinsen ud med flot vejr og perfekt til en runde på Kirsebærholmen. 27 par var klar til start fra kl. 9, og så gik turen ellers rundt på banen efter gunstart og med spilkonceptet Greensome spillet som stableford.
Der var nærmest hullet præmier på hul 12 og 18 i to slag, så det i spillets ånd var begge spillere på et hold, der kunne tage en del af æren for gevinsten.
På hul 12 vandt Allan Jørgensen og Wivi Palmquist med længden ”3 drivere og en putter” (turneringslederen havde glemt at lægge en målestok!) og det blev senere udregnet til 4 ,30 meter.
På hul 18 vandt Hanne Jaksland og Erik Holst Henriksen med 3, 87 meter.
I selve turneringen blev vinderne følgende:
1. Allan Jørgensen/Wivi Palmquist​         41 points
2. Heidi Gettermannn/Claus Bisgaard​     39 points
3. Erik Holst-Henriksen/Hanne Jaksland​  39 points
4. Herdis Binderup Kjær/Claus Beck​        38 points

Efter spil var der dejlig mad i Cafe Mulligan, hvorefter vindere, sponsor – VVS-firmaet Poul Christensen, v. Dan Skau og Holbæk Golfklub kunne hyldes med 3 x hurra og et sus over Kirsebærholmen.
Jens Færch-Jensen,
Turneringsleder.