Kampreferat for 1. division damer

Kirsebærholmen viste sig fra sin absolut flotteste side i weekenden, hvor damer og herrer spillede de to første runder af Danmarksturneringen.

Holbæks damer spiller i 1. division, men ved det bliver en svær opgave, hvilket også viste sig at holde stik.

Holdet bestod af:

  • Camilla Kjær
  • Stina Nielsen
  • Vibeke Andersen
  • Hanne Jaksland og
  • Pernille Carlson

Lørdag blev der spillet mod Smørums 2. hold – Smørum har et helt fantastisk elitekoncept og de stillede med fire juniorpiger, der står på spring til at overtage arven efter landsholdspigerne fra 1. holdet.

Holbæk taber 11-1, hvor Pernille deler sin single. Holbæk pigerne der har en noget højere handicap end deres modspillere, skal have ros for at spille op til deres handicap, mere kan man ikke gøre.

Søndag var Køge på besøg, det er gamle kendinge, vi ofte har været i pulje med. Stina og Vibeke taber deres foursome og efter en tæt kamp i den anden foursome, må Camilla og Pernille også se sig slået. I singlerne må Hanne, Vibeke og Camilla trods fint spil inkassere nogle beskedne nederlag, Vibeke var tæt på at dele, eneste sejr kommer i 1. single, hvor Pernille vinder 1-0 over Christina Kuld. Køge sejrer hermed 10-2.

Tak til de medlemmer der sørgede for opbakning i det meget flotte solskinsvejr.

Elitens bruttotrup 2017

Så kan vi endelig offentliggøre elitens bruttotrup for sæsonen 2017 (25 spillere)

Damer:
Pernille Carlson
Karoline Roed-Sørensen
Camilla Kjær
Stina Nielsen
Vibeke Andersen
Hanne Jaksland
Pernille Vester

Herre:
Marcus Carlson Pedersen
Kenneth Mårtensen
Alexander Kristensen
Kasper Havshøi
Rasmus Frøslev
Lars Frøslev
Jonas Ebdrup
Jens Kristian Thysted
Thomas Fredborg Nielsen
Jonas Bock-Pedersen
Bo Benneballe
Marco Bruno-Lindby
Ulrik Thysted
Andreas Pazdecki Kirkegaard
Henrik Dohrmann
Morten Aamann Poulsen
Lennart Madsen
Rasmus Otto Jensen

På vegne af SpU
Formand, Thomas Fredborg Nielsen

Kasper Havshøi vinder Callaway Masters!

Kasper Havshøi har i weekenden spillet Callaway Masters i Blokhus, en junior/ynglinge turnering for Danmarks bedste spillere. Der skulle spilles 54 huller og Kasper Havshøi nåede helt ud på 55. hul i sudden death hvor han vandt med en flot par.

Et stort tillykke skal lyde herfra!

På vegne af Sportsudvalget
Thomas Fredborg Nielsen, formand

Puljeinddelinger 2017

Holdudtagelser fra Eliten

Tiden nærmer sig vores sidste spilleweekend i Danmarksturnering og hertil skal selvfølgelig bruges nogle af klubbens bedste spillere.

Vores 1. hold damer skal en tur til Odense lørdag d. 13. august og tager imod Juelsminde hjemme søndag d. 14. august. Med blot ét point i de sidste to kampe har holdet sikret sig endnu en sæson i 1. division. Dog skal det lige nævnes at Juelsminde er tvunget til sejr i deres sidste to kampe hvor de møder puljens absolut stærkeste hold om lørdagen og Holbæk selv om søndagen. Så vores piger kan selv afgøre deres skæbne i deres sidste to kampe.

Holdet ser således ud til den kommende weekend.

LØRDAG ude mod Odense:
Pernille Carlson
Karoline Roed-Sørensen
Stina Nielsen
Ann Sofie Madsen

SØNDAG hjemme mod Juelsminde:
Pernille Carlson
Karoline Roed-Sørensen
Camilla Kjær
Stina Nielsen
Ann Sofie Madsen (reserve)

Vores 1. hold herre skal en tur til Næstved lørdag d. 13. august og tager imod Sydsjælland hjemme søndag d. 14. august. Med et forspring på 4 point til Sydsjælland på 4. pladsen inden sidste weekend ser det ud til at vores bedste herre sikrer sig endnu en sæson i 2. division. Sydsjælland er både bagud på point og scores og meget skal gå deres vej hvis de skal overhale Holbæk. Så med blot et enkelt point i den sidste weekend er vores herre sikre. Holdkaptajn Alexander Kristensen har udtaget følgende spillere:

LØRDAG ude mod Næstved:
Christian Bindslev
Kenneth Mårtensen
Alexander Kristensen
Oliver Roed-Sørensen
Jonas Palsgård
Kasper Havshøi
Rasmus Frøslev

SØNDAG hjemme mod Sydsjælland:
Christian Bindslev
Kenneth Mårtensen
Marcus Carlson
Alexander Kristensen
Oliver Roed-Sørensen
Jonas Palsgård
Kasper Havshøi

Vores 2. hold herre skal en tur til Roskilde lørdag d. 13. august og tager imod Albertslund hjemme søndag d. 14. august. 2. holdet er presset inden den sidste weekend, med blot 1 point efter 4 kampe ligger holdet sidst i deres pulje i 4. division, hvor Albertslund ligger med 2 point. Meget kan stadig ske i puljen så det kan blive en meget tæt kamp hjemme mod Albertslund søndag, hvis Holbæk tager point i Roskilde. Holdkaptajn Thomas Nielsen har udtaget følgende spillere:

LØRDAG ude mod Roskilde:
Morten Bitsch
Lars Frøslev
Jonas Ebdrup
Sten Christiansen
Morten Ebbesen
Alexander Beck
Ole Evert

SØNDAG hjemme mod Albertslund:
Lars Frøslev
Jonas Ebdrup
Sten Christiansen
Alexander Beck
Morten Ebbesen
Jonas Bock-Pedersen
Ole Evert

Til sidst vil jeg gerne lige gøre lidt reklame for vores sidste hjemmekamp i denne sæson søndag d. 14. august. Med alle hold spillende hjemme håber vi at se så mange af vores medlemmer komme ud og fejre vores flotte resultater i år. Samt at se noget fornemt golf på vores flotte golfbane.

På vegne af Sportsudvalget
Thomas Fredborg Nielsen

Kampreferat: Herre 2. hold

Weekenden bød på nogle svære kampe for 2. holdet herre der skulle op imod Ledreborg (Lørdag) og Albertslund (søndag) i 4. division. Med en divisionsweekend der var hårdt ramt af afbud pga konfirmationer måtte 2. holdet desværre stille et noget svækket hold og det kunne desværre også ses på resultaterne.

Lørdag spillede holdet mod Ledreborg på en bane der gav udfordringer fra første teeslag og som testede spillerne i alle spillets facetter. Holbæk stillede med en del unge håb i spillere som Jonas Bock-Pedersen, Marco Bruno og Andreas Pazdecki, alle spillere som er på vej fremad. Dog havde hele holdet det svært på en dag der bød på vejr fra alle fire årstider og det var hjemmeholdet Ledreborg der rendte med en storsejr på 11-3, Holbæks 2 point blev vundet af Jonas Bock-Pedersen der vandt sin match 4/3 og det ene point stod Morten Bitsch for, da han delte sin match på 18. hul, resten af holdet bestående af Jonas Ebdrup, Marco Bruno, Andreas Pazdecki, Alexander Beck og Thomas Fredborg måtte alle se sig slået af både modstander, vejret og banen.

Søndag gik turen til Albertslund hvor holdet måtte finde endnu et ungt talent frem i form af Nikolai Roed-Sørensen pga afbud fra Morten Bitsch. Nikolai på blot 12 år stod stærkt imod i starten af sin match men måtte se sig slået efter 13 huller men en flot indsats af en spiller som eliten holder nøje øje med. Hele holdet fik sig en golflektion på en noget uskøn bane i Albertslund hvor vejret igen var utilregneligt, på blot 30 minutter gik det fra solskin og 10-12 grader til snevejr og 0-2 grader og spillet blev indstillet en times tid. Spillerne fandt sig aldrig rigtig til rette i de noget uvante omgivelser i Albertslund og måtte se sig slået med hele 14-0.

Vi kan nu se frem til at revancere de dårlige resultater i den næste divisionsweekend d. 28. og 29. maj hvor holdet møder Roskilde og Ledreborg på hjemmebane.

/ Holdkaptajn, Thomas Fredborg Nielsen

Spillermøde / Orienteringsmøde Eliten 2016

Sportsudvalget afholder spillermøde den 15. November kl 12:00 – mødet er frit tilgængeligt for alle interesserede medlemmer, kom og hør om de nye tiltag og målsætninger for næste sæson.

Kunne du være interesseret i at deltage, hjælpe eller bare være en del af elite-afdelingen i klubben så kig forbi, vi er ikke en lukket klub i klubben alle er velkomne, sportsudvalget inviterer derfor alle interesserede medlemmer forbi. Vi håber at se mange nye ansigter.

På vegne af sportsudvalget
Thomas Fredborg Nielsen