Turneringsudvalget har opgaven med at udarbejde forslag til et turneringsprogram og at stå for annoncering og afvikling af turneringer. Udvalget består af et antal turneringsledere og assistenter, der hjælper med at løse de mange praktiske opgaver, en turnering byder på. Er du interesseret i at blive turneringsleder eller hjælper ved turneringer, er du meget velkommen til at kontakte Sten Sjørslev, som er formand for Turneringsudvalget på tlf 20938805 eller sten2.sjoerslev@gmail.com

 

Regionsgolf 2015: Kanonflotte resultater for Holbæk golfklubs 8 hold

De indledende runder er nu færdigspillet og vores 8 hold har sportsligt klaret sig  helt  fantastisk flot, idet 5 af holdene har vundet deres puljer, nemlig A-holdet (kaptajn Brian Madsen), B-holdet (kaptajn Søren Vestergaard), C-holdet (kaptajn Arne Holm Rasmussen), Senior B-holdet (kaptajn Jytte Clemmensen/Anne-liese Larsen) samt Veteran A-holdet (kaptajn Kaj Sørensen).

De 3 sidste hold – D-holdet (kaptajn Søren Mygind), Senior A-holdet (kaptajn Rie Warrer) samt Veteranhold B (kaptajn Erik Olesen) – er alle blevet nr. 2 i deres puljer. D-holdet og Veteran B-holdet med samme antal points, som de vindende hold, kun slået med et mulehår

Altså en helt fantastisk flot indsats, hvorfor der skal lyde en stor tak til kaptajnerne og alle de spillere, som har deltaget i de indledende runder. Vi håber, I alle desuden har haft nogle gode og hyggelige oplevelser med spillerne fra de andre klubber før, under og efter matcherne.

Efter sommerferien skal de 5 puljevindere i gang med mellemrunderne i Region Øst. Held og lykke med disse matcher og hold nu en god sommerferie.

Med sportlig hilsen

Jens Vind-Andersen og Knud Winskov Sørensen

koordinatorer for regionsgolfen i Holbæk GK

Se dine muligheder i Holbæk Golfklub – som ikke golfer. klik her.

Venlig hilsen

Hverveudvalget

Her er lidt stemningsbilleder fra 1. periodeafslutning i begynder- og mix-turnering. Der blev afviklet 2 forskellige turneringer. For mix-spillere en texas-scramble og for begyndere en foursome med indbygget kast.

Tryk på billedet og se alle billederne
IMG_0656

Med knapt 90 spisende gæster i Café Mulligan, som bød på helstegt pattegris fra grillen og lækkert tilbehør og afslutningsvis lagkage med kaffe, fik Sankt Hans-aftenen i Holbæk Golfklub en perfekt optakt til den senere bålafbrænding.

Her bød formand Erik Olesen velkommen, mens chefgreenkeeper Thomas Nordin tændte op. Knud Munksgaard, kendt holbækker og forholdsvis nybagt golfspiller, fik herefter mikrofonretten. Fra alle sider var der bred enighed om, at han holdt en – i bogstaveligste forstand – brandgod båltale.

Steen Rasmussen havde kameraet med under armen, da selskabet fortrak til bålafbrændingen på Kirsebærholmen, hvortil flere holbækkere havde fundet vej. Klik ind på billedgalleriet og se hans dejlige og stemningsfulde billeder.

Sankt Hans 2015

Sankt Hans 2015

Kommunikationsudvalget, der blev oprettet efter generalforsamlingen i 2014, har til opgave at forbedre såvel den interne som den eksterne kommunikation samt markedsføringen af klubben.

Den nye hjemmeside, der lanceres nu, er et vigtigt værktøj i såvel den interne som den eksterne kommunikation. Hjemmesiden er opbygget således, at den er meget brugervenlig når udvalg, administration og bestyrelse skal indlægge informationer og nyheder. Der er således gode muligheder for at udvikle en levende og relevant hjemmeside, der bidrager til samhørighed i klubben.  Alle opfordres til at tage godt imod den nye hjemmeside.

Alle opfordres samtidig til at tilmelde sig ”Nyhedsbrevet” nederst på forsiden. Derfor: skynd dig at udfylde rubrikken med din mailadresse. Vær opmærksom på, at du kort tid efter at have sendt din adresse til os, vil modtage en mail, hvor du skal bekræfte, at vi gerne må sende nyhedsbreve til dig.

Fremadrettet er det hensigten, at en kontinuerlig udgivelse af ”Nyhedsbrevet” vil sørge for at holde dig opdateret på de ting, der rører sig i klubben. Det kan være et godt mix af stort og småt, men målsætningen er klar: alle skal vide, hvad der sker i klubben.

Den nye hjemmeside er ikke fuldt udbygget. Hist og pist er der helt sikkert ting, vi ikke har fået rettet. Men vi vil gøre vores yderste for at få sitet optimeret. Og vi håber selvsagt også på hjælp fra jer derude. Derfor vil vi gerne høre fra jer – med både ris og ros. Intet er statisk. Vi er klar til at rykke på gode råd/idéer.

Kommunikationsudvalget, der blev oprettet efter generalforsamlingen i 2014, har til opgave at forbedre såvel den interne som den eksterne kommunikation samt markedsføringen af klubben.
Den nye hjemmeside, der lanceres nu er et vigtigt værktøj i såvel den interne som den eksterne kommunikation. Hjemmesiden er opbygget således, at den er meget brugervenlig når udvalg, administration og bestyrelse skal indlægge informationer og nyheder. Der er således gode muligheder for at udvikle en levende og relevant hjemmeside, der bidrager til samhørighed i klubben. Alle opfordres til at tage godt imod den nye hjemmeside.

Hverveudvalget i Holbæk Golfklub  bidrager til at løse to væsentlige opgaver:

  1. at hverve nye medlemmer til klubben
  2. at fastholde nye og nyere medlemmer

Hvervning af nye medlemmer foregår gennem forskellige initiativer og aktiviteter f. eks:

  • Udformning og distribuering af forskelligt informationsmateriale om klubben og særlige arrangementer for ikke-golfere.
  • Deltagelse i diverse arrangementer med sigte på at præsentere golfspillet og klubben.
  • Samarbejde med eksterne parter om hverveopgaven.

Fastholdelsesopgaven foregår først og fremmest i et tæt samarbejde med Begynderudvalget f. eks:

  • Deltagelse i forskellige introarrangementer for prøvemedlemmer.
  • Medarrangør af og afvikling af den løbende Begynder- og MIX-turnering for klubbens nye og nyere medlemmer.

 

Hvis du har lyst til at bidrage til udvalgets arbejde, er du velkommen til at kontakte undertegnede telefonisk eller på mail.

 

Mange hilsener Hverveudvalgethgk1

Susanne Sjørslev (fmd)

Mobil: 23 63 91 67

Mail: susanne.sjoerslev @ gmail. com

Kære GOF’inder.

Der er kommet reviderede spilleplaner den 22. maj 2015.

Vær opmærksom på, at lodtrækningstiden for 9-hullers runden er ændret til kl. 10,00.

Venlig hilsen

Bestyrelsen v. Inge Gade

 

FYRAFTENSGOLF – for firmaer og private

Oplev en af Danmarks smukkest beliggende golfbaner

For at give endnu flere mulighed for at prøve kræfter med golfspillets glæder og opleve fornøjelsen ved at være tæt på naturen på vores dejlige bane, inviterer Holbæk Golfklub  grupper eller enkeltpersoner til at prøve spillet på banens 6 første huller.

Kom og få mulighed for at tilbringe nogle hyggelige, sjove og uforpligtende timer sammen.

I kan være et firma, en afdeling af et firma, en grundejerforening, et motionshold, dig og din nabo…. kort sagt nogle mennesker, som har lyst til at udfordre jer selv sammen med dem, I kender.

Klubben stiller træning og udstyr til rådighed samt mentorer til at guide jer og følge med på banens første 6 huller.

Hvor?
Holbæk Golfklub, Dragerupvej 50, 4300 Holbæk

Hvornår?

Kl. 18.00

Tirsdag den 28. april. 2015

Onsdag den 27. maj 2015

Tirsdag den  30.juni 2015

Onsdag den 26.august 2015

Tirsdag den 29.september 2015

Pris?
Gratis. Mad og drikke er dog ikke inkluderet.

Påklædning?
Praktisk tøj og sko med flade hæle.

Café Mulligan, er selvfølgelig åben, så I kan runde aftenen af med lidt at spise og drikke.

Hvis du/I har lyst til at være med, så tilmeld jer som enkeltperson eller gruppe i Holbæk Golfklubs sekretariat på  tlf. 59 43 45 79 eller jb@holbakgolfklub.dk mærket Fyraftensgolf.