Medlemsarbejdsdagen den 4. juni er aflyst på grund af for ringe tilmelding.
Vi har åbenbart valgt den forkerte periode, hvor mange er optaget af andre aktiviteter. Banen står flot, men der er behov for en kærlig medlemshånd på en række områder. Baneudvalget vil forsøge at gennemføre aktiviteten på et mere belejligt tidspunkt i sensommeren.
Baneudvalget
Begynderudvalget, som i øjeblikket servicerer mix-turneringen, har besluttet at åbne mix-turneringen, således at der ikke er nogen nedre handicapgrænse på deltagelse i denne turnering. Mix-turneringen er en 9-hullers turnering, som skifter mellem hul 1-8+18 og 9-17 og foregår om torsdagen med lodtrækning kl. 8.50 og om eftermiddagen, hvor der trækkes lod 15.20 til start 15.30 for 3 hold og der trækkes lod med resterende spillere samt tilkomne indtil kl. 15.50 til start kl. 16.00.
Der hænger liste på begyndernes opslagstavle – eller på bord i cafeen – i klubhuset, som man skriver sig på. Efter endt turnering lægges det korrekt udfyldte scorekort i begynderpostkassen i klubhuset.
Pris kr. 75,- (som går ubeskåret til præmier på afslutningsdagen) Informationer i øvrigt kommer løbende via hjemmesiden og/eller opslag på tavlen.
En ny periode starter torsdag den 9. juni 2016 og med afslutning torsdag den 6. oktober 2016.
Begynderudvalget
Så fortsætter vi sæsonen 2016 med anden event som bliver i
Odsherred Golfklub, Stårupvej 2, 4573 Højby
Lørdag d. 4 juni
Mødetid/briefing: Kl. 12.15 – gunstart på banen 13.00.
Evt. Opvarmning er før briefing 12.15
Vi spiller på intermediatebanen, som er med par 3 + 4 huller og er fuldt handicapregulerende.
Stort Sønderjysk kagebord m / kaffe eller the, og præmieuddeling fra ca 15.30
Herefter er det muligt at spille videre, da greenfee dækker hele dagen
Pris for arrangementet er 200,- som medbringes på dagen.
Spillere med SGO kort 100,- og i skal oplyse SGO ved tilmelding
Der er kun 36 pladser og det er først til mølle princippet.
Tilmelding til Henrik Bækgaard (SU 29 maj ) HB@carl-ras.dk
Oplys navn og medlemsnummer ved tilmelding
Husk tilmelding til periodeafslutning hos begyndere og mix-spillere. Spil på hul 1-8+18 med efterfølgende middag og præmieoverrækkelse.
Det foregår torsdag den 2. juni 2016 med gunstart kl. 15.30. Mødetid kl. 15.00
Matchfee kr. 75,- betales på dagen. Middag kr. 125,- som afregnes direkte med Mulligan.
Sidste tilmeldingsfrist den 26. maj på begyndertavlen i klubhuset.
Pinseturnering.
62 spillere stillede til start til årets pinseturnering (greensome) mandag den 16. maj. Længe så det ud til, at vejret skulle blive af den særdeles problematiske slags, men da dagen oprandt stod den blot på blæst og ingen regn, så alt i alt kunne der spilles under tålelige forhold, som dog ikke kastede de helt store scores af sig.
Turneringen blev oprindeligt fejlagtigt lanceret med en anden sponsor, men heldigvis var Royal Unibrew frisk på at springe til som ny sponsor med kun få dage til turneringen, og derfor kunne mange efter spil få en fin præmie med hjem.
Der var nærmest hullet præmier til parrene på 3 huller med flg. vindere:
Hul 5: Søren Jaksland/Karen Winther 4,65 m
Hul 7: Carsten Brandt/Wivi Palmquist 1,75 m
Hul 13 Dorthe Nielsen/Sven Mortensen 6,32 m
(Det var førstnævnte spiller i parrene, der leverede det ”gyldne” slag!)
I selve hovedturneringen var der præmier til følgende 4 bedst placerede hold:
1. Niels Jørgen Knudsen/Anne Beck Sørensen 35 points
2. Mads Berg/Anne-Grete Sørensen 34 points
3. Jørgen Ebbesen/Inge Christensen 34 points
4. Karin Dahl/Niels Abild 33 points
Og så blev 8 hold efterfølgende begavet med klappepræmier!
Dagen på Kirsebærholmen sluttede efter en dejlig frokost i Cafe Mulligan og præmieoverrækkelse med hurraråb for vinderne, sponsor og Holbæk Golfklub. Og så lød suset………
Vh Jens Færch-Jensen
Roughen er en del af vores banes charme og udfordring.
Den inddeles i 3 højder.
Mellemrough får vi klippet af eksterne og derfor kan der,
som i øjeblikket, være en del afklip. Næste klipning vil være
allerede om ca. 4 uger for at minimere afklippet som følge.
Semirough er den laveste og den klipper vi selv.
Højroughen er i sin naturlige højde med sin forskellighed, der
er en del af vores flotte bane.
God pinse til alle
Flytbare – og Ikke flytbare forhindringer
Kender du reglerne om lempelse for forhindringer, bl.a. flytbare – og ikke flytbare, kan du i mange tilfælde få fordele, som du ikke lige havde tænkt på.
Slå et smut forbi udvalgskontoret torsdag den 26.maj. Henning og Henrik vil være klar med besvarelser på dine spørgsmål eller forklare og fortolke reglerne.
Husk nu – du kan tjene/spar slag ved at kende disse regler
Viholder åben kl 17.00 – 19.00
Med venlig hilsen
Henning, Henrik og Mogens
Ombygning13. januar 2021 - 11:05
Vi har fået nyt handicap12. januar 2021 - 7:58
Info nyt handicapsystem /Aflysning handicapcafeer7. januar 2021 - 11:11
Der skiftes til nyt handicap i løbet af Uge 123. december 2020 - 15:05
- Glædelig Jul23. december 2020 - 13:10
Handicap Udv. Info om 1-8-18 og 9-1715. december 2020 - 14:10
Nyhedsbrev
© Copyright
Holbæk Golfklub og ide & streg