Klubbens chefgreenkeeper, Thomas Nordin, som har været fraværende i længere tid, fratræder jobbet som chefgreenkeeper pr. 31. juli i år.

Klubben har aftalt med Thomas, at han tilknyttes projektet “Ny bane” som konsulent, så vi vil fortsat se svenskeren i klubben og på banen, når projektet forhåbningsvis starter her i efteråret.

Ligeledes vil Thomas Nordin være behjælpelig med at videregive sin store viden og erfaring til en kommende afløser.

Torsdag bliver mellem roughen klippet igen.
Der klippes med en bioklipper, og det betyder at der
bliver mindre og mindre afklip liggende.

Banen er i flot stand og der udføres kun almindeligt vedligeholdelses arbejde.

I perioden 30. juni til og med 4. august spiller mix-turneringen hul 1-8+18.

Torsdag den 11. august 2016 aflyses mix-turnering pga. Duffers Day.

 

Et kendt Holbæk-ansigt – også i golfklubben – holder båltalen, når Holbæk Golfklub 23. juni har Skt. Hans-fest på Kirsebærholmen, først med spisning i Café Mulligan, hvor der endnu er et par ledige pladser, og derefter bål på Kirsebærholmen. Det er Hans Jørn Fogh Olsen, der får fornøjelsen af at sende heksen syd over med et par kloge ord med på vejen.

Fogh Olsen er om nogen personen, der har trukket det store læs i forbindelse med etableringen af Brorfelde Observatorium som oplevelsescenter. Instituttets vennekreds, som han var formand for, fik i 2013 overtalt Holbæk Kommune til at købe bygningerne i Brorfelde, som Københavns Universitet i begyndelsen af 90’erne trak sig fra.

Hans Jørn Fogh Olsen er astronomuddannet og virkede en overgang som chefastronom på Tycho Brahes Planetarium. Han har tilbage i 60’erne arbejdet som astronom i Brorfelde, så med bopæl i Holbæk har stedet været hans hjertebarn. Venstre i kommunen hyldede ham i begyndelsen af 2014 med en hæderspris for indsatsen, og han vil helt sikkert også være i fokus, når oplevelsescenteret indvies på lørdag. Men først venter der altså lige en båltale.

Generationsturneringen er et af sæsonens højdepunkter, og i år var ingen undtagelse. Fantastisk vejr og god stemning dannede rammerne om en god omgang golf. Sponsor for turneringen Toyota Holbæk NHE Biler A/S havde som altid sørget for slik, frugt og vand til runden.

På banen var spillet af blandet karakter, men en enkelt eagle blev det da til. Det ser man ikke altid i en foursome. Da scores begynde at løbe ind stod det også hurtigt klart at man skulle spille god golf for at vinde denne dag.

I A-rækken var det et af de lidt ældre par i feltet der løb med første pladsen, da Morten og Jørgen Ebbesen sejrede med 39 point foran 4 gange Sjørslev. Sten og Mikkel blev nr. 2 med 37 point, mens Susanne og Peer med 35 point tog 3. pladsen.

I B-rækken var det helt unge Sofie Christiansen der med Sten Christiansen løb med første pladsen med imponerende 43 point. Det tegner godt for fremtiden. På 2.pladsen kom Hans Henrik Daugaard og Lisbet Daugaard-Hansen med 42 point, mens 3.pladsen gik til Robert Steen og Noah Steen-Roed.

Efter turneringen var der spisning i Café Mulligan som havde lavet en lækker frokost og stemningen var i top. Toyota havde sponseret en række flotte klappepræmier og nærmest pinden som også blev fordelt.

En i alt dejlig dag på Kirsebærholmen. Vi håber at se endnu flere til næste år.

IMG_1755

 

Bestyrelsen har desværre set sig nødsaget til at aflyse den årlige golfudflugt 2016 på grund af for få tilmeldte.

Pbv. Karin Veje.

På tur med Onsdagsherrerne

Fredag den 12 august fra kl 14.00

Efter et par år på Ledreborg Palace Golf Club, går turen i år til Midtsjællands Golfklub, som sædvanlig med gode præmier.
Tilmelding på Golfbox  senest den 15 juli.
Efter match serveres helstegt pattegris med tilbehør og godt selskab.Pris for mad og turnering 200 kroner.

Årets eliteturnering spilles den 2. og 3. juli. Har du tid og lyst til at give en hånd med ved afviklingen af denne turnering, kontakt Sten Sjørslev på email sten2.sjoerslev@gmail.com eller tlf. 20938805

Mandag 6/6 vil der blive priklet greens det meste af dagen.
Dette medfører desværre ujævne greens, men sikrer at de er ventilerede,
og tager imod vand hele sæsonen.
Husk at respektere og hjælpe de arbejdende greenkeepere.