Sundhedsministerens besøg på Kirsebærholmen i begyndelsen af uge 46 var resultatet af et forskningsprojekt, som Diabetesforeningen har søsat i samarbejde med Dansk Golf Union.

Holbæk Golfklub er en af tre klubber, som er udpeget som frontløbere i projektet. Hjemmesiden har allerede linket til den reportage, lokalavisen Nordvestnyt havde på sin hjemmeside.

Her får I så to link til de versioner, som DGU fik ud af besøget i Holbæk.

https://www.danskgolfunion.dk/artikel/ellen-trane-n%C3%B8rby-det-sociale-f%C3%A6llesskab-kan-v%C3%A6re-motivation-til-bev%C3%A6ge-sig

 

og

 

https://www.danskgolfunion.dk/artikel/sundhedsministeren-bes%C3%B8gte-holb%C3%A6k-golfklub

Visitten varede en god times tid, da sundhedsminister Ellen Trane Nørby tidligere i dag, tirsdag den 14. november, besøgte Holbæk Golfklub. Klubben er en af tre danske golfklubber, der deltager i et forskningsprojekt, hvor diabetikere (Type 2) kan prøve kræfter med golfsporten – i et samarbejde med Dansk Golf Union og Diabetesforeningen.

Sundhedsministeren, der sammen med borgmester Søren Kjærsgaard og regionsmedlem Jacob Jensen fik lejlighed til at slå nogle slag på driving range, hørte efterfølgende på et par af de diabetikere, der har grebet muligheden for at at komme ud i naturen og få motion. Det var særdeles positive oplevelser, ministeren kunne tage med sig hjem.

Nordvestnyt var med ved seancen på Kirsebærholmen. Fotograf Peter Andersen optog en video fra besøget. Den og lokalredaktør Lisbeth Rasmussens tekst kan du finde på lokalavisens website på dette link:

https://sn.dk/Holbaek/Video-Ministergolf-paa-diabetesdag/artikel/700758

Tirsdag aften, den 7. november 2017 afholdtes årets sidste møde i Erhvervsklubben. 

Joel Deckers, Royal Unibrew

Det blev en aften i ‘øllets tegn’, idet Royal Unibrew var vært for de våde varer, og havde til anledningen medbragt nogle special-øl fra nogle af deres microbryggerier, heriblandt øl, der kun kan findes på hoteller og restauranter. Joel Deckers var vores guide, assisteret af sin kollega, Anders Nielsen. Spændende verden, som de bragte os ind i, og stor forskel på de medbragte øltyper, og deres smag og virkning. Grundlaget var lagt for en fin aften, og den blev ikke ringere af, at May Mollerup havde ‘brygget’ en menu sammen, der var ‘lige til øllet’, dvs. tilpasset øl Schiøtz – grundlæggeren af Albani Bryggerierne i Odense. Lækker menu at slutte året på.

Ølsmagning og livlig snak

 

Kaffe som afslutning på en flot middag

 

De kulinariske værter

Tak til Joel og Anders for en fornem aften. Tak til May for lækker mad, og sidst, men vigtigst, tak til de godt 50 fremmødte og til alle klubbens fantastiske sponsorer, der er Holbæk Golfklub en uvurderlig støtte, ikke mindst økonomisk. Altid en fornøjelse at være sammen med jer!

På vegne af Sponsorudvalget

/poul møller, formand for udvalget.

62 spillere var mødt frem til årets sidste turnering, Cross Country, hvor der skulle spilles alternativt på kryds og tværs af banen. Turneringsledelsen havde designet en bane på i alt 13 huller, i par 48, hvor spillerne blev udfordret på valg af strategi.

Efter at der var blevet holdt briefing om banens forløb og diverse sikkerheds foranstaltninger, blev spillerne sendt ud på banen til små 4 timers underholdende golf.

Alle spillere kom rundt i mere eller mindre gode runder, men alle med et smil på læben over den anderledes måde at spille vores dejlige bane på. Der var kun en lille episode, hvor formanden for turneringskomitéen absolut skulle ramme en af sine medspillere med en provisorisk bold – heldigvis uden den store skade.

Efter runden havde May sørget for, at der var dejlig varm og velsmagende gullasch til alle. Den blev nydt, mens turneringkomiteen kæmpede lidt med systemet, der ikke rigtigt kunne håndtere den anderledes bane. Derfor måtte scorekortene sorteres manuelt, og vi fik efterfølgende delt præmier ud til dem, der havde været nærmest flaget med sidegevinster til deres medspillere og præmier til de 5 bedste i hver række. Desværre var der et par spillere i B-rækken, som havde forladt klubben før præmieoverrækkelsen, så deres præmier gik videre til de næste i resultatet.

En stor tak skal lyde til MR Team og Intersport for de flotte præmier – og goodiebag-hilsenen med en golfhandske til samtlige deltagere.

Damerækken:

Hanne Jaksland 31 point

Hanne Daugaard 28 point

Susanne Sjørslev 27 point

Gitte Sørensen 27 point

Lisbeth Bjørk 26 point

Herre A-række:

Morten Aamann 28 point

Morten Holberg-Würtzner 27 point

Hans Henrik Daugaard 27 point

Mikael Roslind 26 point

Boje Lassen 26 point

Herre B-række:

Palle Andersen 30 point

Morten Therkildsen 26 point

Søren Olskær Hansen 26 point

Jørn Therkildsen 24 point

Johan Strauss 24 point

Nærmest flaget:

Hul 3, fra 6. gul tee til 4. greenD Der var desværre ingen på green i udslaget, så præmien blev til en klappræmie.

Hul 8, fra 10. gul tee til 9. green: Boje Lassen 1,28m

Hul 12, fra 16. rød tee til 12, green: Brian Madsen 2,06m

 

[pdf-embedder url=”https://holbakgolfklub.dk/wp-content/uploads/2017/11/Vedtægter.pdf”]

Når Trivselsudvalget torsdag den 16. november inviterer til øl-smagning hos Vinoble i Ahlgade i Holbæk, kan deltagerne glæde sig til at høre en af landets dygtigste brygmestre fortælle om øllet, der hældes i glassene.

Jesper Christensen, butikschef, har nemlig fået brygmester Elisabeth Gottschalck fra Holbæk Bryghus til at komme og give deltagerne et indblik i øllets verden.

Aftenen i Vinoble begynder kl. 19.00, og vi kan fortælle, at der endnu er enkelte ledige pladser. Læs mere om tilmelding i tidligere artikel om arrangementet.