70 spillere var mødt frem til årets sidste turnering, som startede i dejligt solskin og det vejret viste sig fra sin bedste men kolde side med skiftende skydække, hvor der skulle spilles alternative på kryds og tværs af banen. Banen var den samme som sidste år på i alt 13 huller i par 48 hvor spillerne blev udfordret på valg af strategi.

 

Efter at der var blevet holdt briefing om banens forløb og diverse sikkerheds foranstaltninger blev spillerne sendt ud på banen til små 4 timers underholdende golf.

 

Alle spillere kom rundt i mere eller mindre gode runder men alle med et smil på læben over den anderledes måde at spille vores dejlige bane på, der blev slået både exceptionelle slag som da den senere vinder i Damerækken Charlotte holede et indspil hen over skrænten på 14. huls green og store skæverter hvor bolden fløj i højre og venstre.

 

Efter runden havde Restaurant Albatros sørget for at der var Chili Con Carne til alle som blev nydt elfter alle var kommet ind og turneringkomiteen havde tastet score i systemet og vi fik efterfølgende delt præmier ud til dem der havde været nærmest flaget og præmier til de 5 bedste i hver række.

 

Dagen sluttede traditionen tro med 3 hurra og suset over Kirsbærholmen og de obligatoriske billeder af vinderne.

 

En stor tak skal lyde til MR Team og Intersport for de flotte præmier og som fortsætter som sponser i det vi håber kan blive en tradition for afslutning på sæsonen.

Damerækken:

Charlotte Westhoff 29 point

Gitte Frejlev Sørensen 28 point

Pernille Vester 25 point, bedst på sidste 9

Hanne Daugaard 25 point

Sus Thorslund 23 point

Herre A-række:

John Sejer 30 point

Jan Thor Hansen 28 point

Mikael Roslind 27 point

Arne Petersen 25 point

Søren Andersen 24 point, bedst på sidste 9

Herre B-række:

Mads Berg 30 point

Flemming Thorslund 25 point

Sebastian Kamper Larsen 24 point, bedst på sidste 9

Leo Hørmann 24 point

Søren Olskær Hansen 23 point, bedst på sidste 9

 

Nærmest flaget:

Hul 8, fra 10. gul tee til 9. green. Michael Sander 0,62m

 

Hul 12, fra 16. rød tee til 12, green. Mikael Roslind 1,55m

 

Referat fra generalforsamlingen i Mix-udvalget 11. oktober 2018

  1. Orientering om sæsonens forløb (Henrik)

Henrik fortalte at Mix-turneringen – efter en lidt turbulent start – nu efter 2. sæson – var en respekteret og værdsat del af Holbæk Golfklub. Henrik fortalte endvidere, at samarbejdet med juniorerne og begynderne var forløbet meget tilfredsstillende. Der er stadig et par mindre forbedringspunkter i samarbejdet – også hos os selv. Det tager bestyrelsen fat på i den kommende sæson. Henrik roste både bestyrelsen og alle medlemmerne for smidighed vedr. løsning af opståede problemer, men ikke mindst for det gode humør og den gode stemning, der prægede såvel torsdagsturneringerne som Mix-afdelingens events.

Henrik takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer Birgit og Pia for deres indsats i bestyrelsen.

Mix-afdelingen har i sæsonen haft 82 forskellige og den gennemsnitlige deltagelse i torsdagsturneringerne var 39 deltagere.

Mix-udvalget har til den kommende sæson bl.a. søgt Klubbens Bestyrelse om penge til at gennemføre tre fællesspisninger til en reduceret kuvertpris på ca. 60 kr. – evt. efter tre turneringsdage med tvungen start fra hhv. grøn, rød og gul tee. Den nye bestyrelse arbejder videre med disse ideer.

 

  1. Fremlæggelse af regnskabet for 2018-sæsonen

Jytte fremlagte turneringsregnskabet, der viste et beskedent overskud på 799 kr., der overføres til næste års præmiepulje.

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På bestyrelsesmødet den 19. september blev det besluttet at nedsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 6.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

Henrik Bækgaard (Formand)- ønsker genvalg

Steen Nielsen – ønsker genvalg

Mogens Kofod – ønsker genvalg

Ella Schumann – ønsker genvalg

Birgit Søndergaard – ønsker ikke genvalg

Pia Berg – ønsker ikke genvalg

Jytte Strate Christensen er ikke på valg, da hun er valgt for en toårig periode

Medlemmerne mente ikke, at man i bestyrelsen selv kunne bestemme antallet af bestyrelsesmedlemmer, der måtte stå i vedtægterne. Birgit foretog en søgning på sin mobil og kunne berette, at der står, at bestyrelsen består af 6 medlemmer. Ups. Det havde bestyrelsen ikke fået ændret, da vi udvidede med Pia til 7 medlemmer. Den

nye bestyrelse har fået i opdrag, at få det på plads snarest i den kommende sæson.

Det blev besluttet, at fortsætte med 7 medlemmer.

Henrik, Steen, Mogens, og Ella blev genvalgt. Jytte er valgt for en toårig periode og er derfor først på valg næste år.

Som de to nye medlemmer blev Britt Thomsen og Jens Rohberg valgt.

  1. Eventuelt

Der var intet under punktet.

 

Referent Mogens

Flow på banen!

 

For at opnå et bedre flow på banen i weekenderne og på helligdage, foretages følgende ændring, som er gældende fra den 10. oktober 2018.

 

På ovennævnte dage har 3 – og 4 bolde fortrinsret på banen. Dvs at de ikke behøver at lukke 1 – og 2 bolde igennem.

 

Bestyrelsen opfordrer dog altid til at en hurtig gående bold lukkes igennem, især hvis man skal ud at lede efter sin bold.

 

Mvh

Regel & Dommerudvalg

Efterårs fourball 2018

68 deltagere mødte op den blæsende efterårs morgen, 7. oktober. Vejrudsigten lovede tørvejr og delvis sol, det holdet stik. I løbet af turneringen aftog blæsten mens solen momentvis kiggede frem.
Der skulle spilles Efterårs Fourball hvortil der var opstillet et overdådigt præmiebord af sponsorerne, Bilcenteret GLAD og Michelin. Det tiltagende gode vejr, og spillernes strålende humør må have smittet af på spillelysten, der skulle præsteres rigtig fine scores for at være med i toppen. Der blev spillet i to rækker og holdene skulle godt op i fyrrene for at gøre sig gældende i præmierne. Mette Franch og Klaus Christensen vandt A-rækken med 44 point, de vandt også i 2017. B-rækken blev vundet af Jørn Peder Therkildsen og Jens Vind- Andersen med 45 point.
Vejret var så godt, at de første forfriskninger, efter spillet, blev indtaget ved bordene på østsiden af klubhuset, derefter gik man til bords hvor restaurant Albatros serverede Flæskesteg med tilbehør.
Efter middagen var der præmie uddeling jf. nedenstående resultat liste, der var også “nærmest flaget” på tre huller, 5-7-13.
Efter præmieuddelingen blev der udråbt hurra og suset fra Fjorden for vinderne, sponsorerne samt HGK.

Resultater:

A-rækken

1 – Klaus Christensen / Mette Franch, 45

2 – Per Bækgaard Madsen / Jens Færch-Jensen, 43

3 – Hanne Jaksland / Søren Jaksland, 41

4 – Sebastian Kamper Larsen / Hans Erik Jensen, 41

B-rækken

1 – Jørn Peder Therkildsen / Jens Vind- Andersen, 45

2 – Kaj Sørensen/ Anne Beck Sørensen, 45

3 – Palle Bank Andersen / Jan Kaiser, 42

4 – Klaus Eiland / Annette Berg Sørensen, ¨41

Nærmest flaget

Hul 5 – Søren Fjordgaard, 5,10 mtr.

Hul 7 – Mikael Brock Roslind, 2,60 mtr.

Indkaldelsen til årets generalforsamling er indkaldt 6 dage for sent. Det beklager jeg.

Hvis der er nogen indsigelser i forhold til dette, så skriv til mig på or@holbakgolfklub.dk indenfor en uge (man d. 15 kl. 12.00), så vil jeg flytte den og udsende en ny indkaldelse.

Er der ingen indsigelser fortsætters der med den planlagte generalforsamling d. 27 november 2018.

Med venlig hilsen

Ole Rasmussen

FORVARSEL TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 27. NOVEMBER 2018

Foreløbig dagsordenen for generalforsamlingen er følgende:

1) Valg af dirigent

2) Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år til godkendelse

3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse

4) Forelæggelse af budget for regnskabsåret, herunder vedtagelse af kontingent, indskud m.v.

5) Behandling af forslag fra bestyrelsen

6) Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne

7) Valg af bestyrelsesmedlemmer

8) Valg af ekstern revisor

9) Eventuelt

Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne blive behandlet på en ordinær generalforsamling, være fremsendt skriftligt til bestyrelsen inden 30 dage før datoen for generalforsamlingen. Forslag fra såvel medlemmer som bestyrelse skal omtales i den endelige indkaldelse til generalforsamlingen.