Artikel fra DGU’s hjemmeside

Der skiftes til nyt handicap i løbet af Uge 1

I 2021 skifter vi i Danmark til et nyt handicapsystem. Læs evt mere her.

I praksis kommer det til at forgå således, at GolfBox mandag d. 4. januar spærrer for indtastning af scores i GolfBox, mens der i løbet af Uge 1 bliver beregnet et nyt officielt handicap for alle danske golfspillere, og koden bliver ændret til at håndtere det nye system.

Ved forsøg på indtastning bliver du mødt af følgende besked; “Der er lukket for scoreindtastning pga. overgang til nyt handicapsystem. Afvent nyt system, og indtast din score efter overgang d. 11. januar”

Det gælder alle muligheder for at taste scores. Det vil sige i app’en, på touchskærm i klubben eller via computeren derhjemme.

 

 

Skulle du være ude og spille golf i Uge 1, så skal du spille ud fra dit eksisterende (EGA)handicap og gemme scorekortet således, at det kan tastes ind i det nye system.

Det gælder også eventuelle udenlandske scores, som du i det nye system selv kan indtaste i GolfBox.

Skiftet til det nye system vil ske så hurtigt som muligt i løbet af Uge 1, og senest være klar mandag d. 11. januar, hvor det vil være muligt at gå ind og se sit nye officielle handicap.

Herefter kan du indtaste de scores, som du har gemt fra Uge 1, og systemet vil justere dit handicap efter de nye handicapregler.

Julehilsen 2020

Julen 2020
Kære medlemmer i HGK

Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og året 2020 rinder snart ud.
I Holbæk Golfklub er vi kommet godt igennem året, også til trods for Corona pandemi, og hvad det har medført af udfordringer for os alle.
Der er blevet spillet rigtig mange runder på vores bane i 2020, og selv om vi har været ramt af begrænsninger, er det også lykkedes at gennemføre enkelte sociale arrangementer, ikke så mange, som vi havde planlagt, men dog lidt.

Nu ser vi frem mod et nyt år, hvor vi har turneringskalenderen på plads med Åbningsturnering, Sommerfest og meget andet, som vi håber på at kunne afvikle uden corona og hvad deraf følger.
Solen kommer til at skinne igen, og fra bestyrelsen ser vi frem til at vi alle igen kan ses på vores dejlige bane i 2021.
Pas godt på jer selv og hinanden til vi ses igen.
Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår.

De kærligste hilsner
På bestyrelsens vegne
Bjarne Kjærside
Formand

Så er der referat fra konstituerende bestyrelsesmøde

Følg nedenstående link

Referat

HOLBÆK GOLFKLUB BANEUDVALGSMØDE 03/12-2020

 

  1. Indledning
  2. Rigets tilstand
  3. Nye sprinkler dæksler/dyser?
  4. Vaskeplads
  5. Beskæring af træer 12.
  6. Par 3 bane
  7. Tilstand 41 tee`s

Deltagere: Jan Kipling JK, Søren GK, Fritz Møller FM, Ken Nielsen KN, Ole Evert OE, Karsten Vase KV (Ref).  Afbud: Ole Rasmussen OR.

1.Indledning: Reaf af 16.09.20 godkendt. Velkomst (tilbage) til Ole Evert

  1. Rigets tilstand v/Søren GK:
  • Oversvømmelse / kort lukning af Kirsebærholmen ultimo nov.
  • Oprensning af søer på 9. fairway. Skrånende bredder med græs, eftersåes primo 2021.
  • Hybridmåtte med sået græs mellem søer hul 18 belastet af trafik, evt afspærres aht vækst.
  • Højere røde pæle ved greensø hul 17 for synlighed.
  • Vintergreens klar
  • Nye (brugt) tromle indkøbt.
  • Greenkeepers indskærpes at undgå hjulspor ifm klipning og anden kørsel.
  • Greenkeeperstab opfølgning på sprøjtecertifikat
  1. Nye sprinkler dæksler/dyser v/KN:
  • Ny type dæksler med mere spille- og greenkeepervenlig top afprøves (GK)

 

  1. Vaskeplads dræning søges forbedret og vedligehold opnormeres.

 

  1. Beskæring af træer og buske i rough til venstre for hul 12 :

 

  • Debat omkring fordele/ulemper for lav- og højere hcp spillere samt risici for spillere på 13.tee, uafsluttet ingen konklusion

 

  1. Par 3 bane OE+JK
  • Enighed om stort behov for Par 3 bane; forskellige hulplaceringer drøftet. Videre forløb behandles på separat møde; OE fremkommer med yderligere forskellige placeringsforslag.

 

  1. Tilstand 41.Teesteder
  • Enighed om utilfredsstillende tilstand. Kan ikke hæves uden samtidig installation af sprinkleranlæg. Greenkeeper øger størrelse og forbedrer vedligehold samt topdresser.

 

  • Brug af måtter isf tee medfører markant færre huller på fairways, dermed bedre bane næste år. Evt påføre bemærkning på scorecard.
  • Indskærpe INGEN trafik mellem greens og greenbunkers.
  • ALLE GÅR MED PITCHFORK OG ALLE RETTER EGNE (OG GERNE ANDRES) NEDSLAGSMÆRKER OP .
  • Mængde af sand i bunkers debatteret.
  • Træer omkring P plads skal tyndes ud.

 

BANEUDVALGET ØNSKER ALLE EN GOD JUL OG GODT NYTÅR.

 

Restaurant Albatros

 

December

 

Fornyelse eller indkøb af kaffekrus sæson 2021

Hvis det gøres senest den 18 December, er det til gammel pris

Fornyelse hvis du har dit krus 175 kr

Køb af årskrus 250 kr

Fra januar 2021 fornyelse 200 kr og køb af årskrus 275 kr.

 

OBS  den 11,12,13 December kan der bestilles. juleplatter til take away eller spisning i restauranten , serveres fra kl 12.00 til kl 14.30, og kan hentes som take away også

Platte til 125 kr.  bestående af

Grønlangkål m medister, sild og æg, and med rødkålsalat,

Flæskesteg med agurkesalat frikadelle med surt, brie og ris ala mande.

Bestilles senest onsdag den 9/12 kl 14

 

Den 9 december kan der fra kl 17 til 19 bestilles som take away eller spisning i restauranten confiteret and med rødkålsalat, kartofler og sauce, og ris ala mande til 200 kr pr cov. Bestilles senest mandag den 7/12 kl 19.00

 

Tlf nr 22591763

 

Mvh Jimmy og Hanne

Vi har nu i 14 dage været godt i gang med brug af måtter på fairways. Mange spillere har taget det til sig og mange er ved at vende sig til dem.

Som tidligere omtalt er det selvfølgelig ikke optimalt, men vi kan allerede se, at det har en stor virkning. Vores fairways er blevet markant pænere, og vi har en stor tro på ,at vores fairways bliver super flotte til sæsonstart.

Dog er der lidt malurt i bægeret. Der er enkelte medlemmer, som hverken teer op eller bruger måtte. Denne holdning er ikke acceptabel og vil ikke blive tolereret. Vi vil derfor intensivere banekontrollen i fremtiden.

Vi har her i denne uge gravet kanter ved de sidste to søer på hul 9. De er blevet skrånet ned mod vandet og der vil blive lagt rullegræs på til foråret. Denne procedure vil vi foretage på alle vores søer i fremtiden.

Vores greens er meget våde i denne tid, så vi må endnu engang henstille til, at man husker, at reparere sit nedslagsmærke.

God vintersæson på golfbanen!

Mvh.

Baneudvalget/JK

Vi har nu i 14 dage været godt i gang med brug af måtter på fairways. Mange spillere har taget det til sig og mange er ved at vende sig til dem.

Som tidligere omtalt er det selvfølgelig ikke optimalt, men vi kan allerede se, at det har en stor virkning. Vores fairways er blevet markant pænere, og vi har en stor tro på ,at vores fairways bliver super flotte til sæsonstart.

Dog er der lidt malurt i bægeret. Der er enkelte medlemmer, som hverken teer op eller bruger måtte. Denne holdning er ikke acceptabel og vil ikke blive tolereret. Vi vil derfor intensivere banekontrollen i fremtiden.

Vi har her i denne uge gravet kanter ved de sidste to søer på hul 9. De er blevet skrånet ned mod vandet og der vil blive lagt rullegræs på til foråret. Denne procedure vil vi foretage på alle vores søer i fremtiden.

Vores greens er meget våde i denne tid, så vi må endnu engang henstille til, at man husker, at reparere sit nedslagsmærke.

God vintersæson på golfbanen!

Mvh.

Baneudvalget/JK