Åbningsturnering 2018

,

Foråret startede for alvor dagen hvor Åbningsturneringen i Holbæk Golfklub skulle markere starten på den nye sæson. Solen skinnede fra en skyfri himmel og varmegraderne steg op gennem dagen til knap 20°C ved turneringens afslutning.

Ca. 150 medlemmer var mødt op for at starte den nye sæson. De hørte på formanden, Erik Olesen, fortælle om nogle de aktiviteter der har været i gang i løbet af vinteren samt forventningerne til den kommende sæson. Dernæst blev der sunget morgensag med akkompagnér af Henrik Madsen på trompet. De sidste medlemmer tilmeldte sig til turneringen og således kom antallet op på det rekordhøje tal; 128 deltagere.

Turneringen blev færdiggjort, således spillerne kunne slå ud kl. 10.15 med dobbeltstart på 14 huller. Med godt humør, rask tempo og hensyntagen til hinanden blev turneringen afviklet på ca. 4½ time, imponerende.

Efterfølgende var der spisning i restaurant Albatros, hvor Hanne og Jimmy havde lavet mørbradgryde eller smørrebrød afhængig af deltagerenes lyst. Der blev uddelt præmier i henhold til spillet samt nærmest flaget. Turneringen blev afviklet som Texas scramble og Thomas fredborg Nielsen vandt igen i år med sit hold med en imponerende score på 63 slag – hvordan gør man det? – ”Man laver 7 birdies og spiller resten i par”, nemt! De blev dog fulgt pænt til dørs af runner op, der blot anvendte 65 slag.

Om morgenen blev der solgt lodder, således de mange præmier fra vores gavmilde sponsorer kunne udloddes under frokosten. Der var indsamlet et kæmpe præmiebord, og vi retter en stor tak til sponsorerne for deres medvirkende.

Alt i alt blev der indsamlet præcist kr. 30.000, som går ubeskåret til Camp Optur, en sommerlejr, der er etableret af Holbæk Sygehus’ Børneafdeling for Overvægtige Børn og Unge.

Tak til dagens deltagere for Jeres medvirkende og indsats, tak til hjælperne omkring turneringen; Brian Madsen, Allan Jørgensen, Ulla Olsen, Søren Olsker, Jens V-Andersen og sponsorudvalget.

Dagen blev afsluttet med ønsker om en god sæson for alle, 3 x hurra og suset fra Holbæk fjord.

Sekretariatet melder ud på hjemmesiden angående uafhentet lotteripræmier.

 

Thomas Fredborg Nielsen / John Sejer /
Karin Veje Jakobsen / Jacob Ege-Johansen,
63 slag

Jens Kristian Thysted / Hans Henrik Daugaard /
Hanne Bjerring Daugaard / William Schou Nilsson,
65 slag

Jimmy Derosche / Conny Nøhr Korsholm /
Flemming Thorslund / Inger Halskov,
71 slag

Mikael Brock Roslind / Niels Ole Dvinge /
Jytte Saugmann / Stig Strobel,
72 slag

 

Der blev spillet til nærmest flaget på følgende huller

5.  John Sejr, 3,17 m.

7. Jens Kristian Thysted, 1,15 m.

13.  Klaus Esmann, 3,20 m.