Cross country-turneringen – sidste turnering I 2023.
Det var en mørk og stormfyldt morgen i udkanten af Holbæk.
På Kirsebærhomen samledes 56 friske golfere til hvad der senere skulle udvikle sig til en voldsom udfordring: banen var lagt helt om til 16 huller på kryds og tværs af normal spilleretning, men hvad værre var, så tog et kraftigt uvejr til og prægede hele runden. Himmel og hav stod i et, minutterne var lange som gravhunde, og minsandten om ikke historien fra Tallinn i 1219 gentog sig, da Dannebrog faldt ned fra Himlen – på Kirsebærholmen dog kun som et resultat af en overrevet flagline i den kraftige blæst.
Af de 56 fremmødte måtte mange bryde af undervejs, fordi ALT var vådt og koldt, men knap 40 spillere kæmpede sig igennem hele runden og måtte her døje med frit vand på flere greens og noget der lignede vandret nedbør. Paraplyer?: glem det! Og de kom ind med scorekort, der i bedste fald kunne læses – i værste fald bestod de af mange smådele der kun vanskeligt kunne sættes sammen til et meningsfuldt billede af en barsk runde.
Til sidst lykkedes det dog at finde frem til de dygtige vindere:
Nærmest hullet:
Hul 11:
Morten Holberg-Wûrtzner 2.73 m
Hul 16:
John Sejer 1.63 m
Damerækken:
- Charlotte Westhoff 29 points
- Anne Christensen 28 –
- Hanne Jaksland 27 –
Herre A:
- Arne Petersen 29 points
- Mikael Roslind 29 –
- Peer Sjørslev 28 –
- Stig Vadmann 27 –
Herre B:
- Henning Østergaard 36 points
- Bjarne Kristensen 30 –
- Søren Jaksland 29 –
- Henrik Bøhm 28 –
Som lidt af en hån mod alle, så klarede det op under spisningen i Albatros, hvorfor vinderne efterfølgende kunne fotograferes i det dejligste vindstille solskinsvejr. Ak ja!
På gensyn i 2024!
Jens Færch-Jensen (der – som turneringsleder – kunne glæde sig over, at det trods alt ikke blev tordenvejr!)