Golf og Diabetes i Holbæk Golfklub
I Holbæk golfklub tilbyder vi at diabetikere og en pårørende kan gennemgå et gratis introforløb hvor de lærer at spille golf.

Der afholdes introforløb på 8 uger hvorefter de fleste opnår banetilladelse.

Hele introforløbet, medlemskab året ud, samt lån af udstyr er gratis.

Introforløbet består af undervisning fem mandage samt spil i grupper samt selvtræning..

Hver mandag kan du også spille turnering sammen med ”gamle” begyndere – hvor en mentor ofte går med rundt.

Efter de 8 uger består du golf kortet, bliver medlem og får banetilladelse – introforløbet er nu slut.
Nu kan du spille golf – både selv og sammen med andre af de nye som du har gået på introhold med.

Hver mandag er der fortsat begynderturnering – og der går stadig mentorer med rundt når der spilles, så du lærer reglerne rigtigt.

Der vil også være undervisning hver uge – nu bestemmer du selv hvilken dag du vil til fællestræning – de dage der er tilgængelige bliver slået op i vores bookingsystem (GolfBox) – og der er både tider om dagen og efter arbejde.

Diabetikeren og den pårørende får ved udgangen af sæsonen et fordelagtigt tilbud på næste års medlemskab

Udstyr stilles til låns fra Introdag og til udgangen af indeværende år for både diabetikeren og den pårørende.
Du skal selv sørge for beklædning/regntøj og fodtøj.

Der vil under hele forløbet være tilknyttet en kontaktperson.

Så har du lyst til at leve et aktivt liv og mulighed for at forbedre din sundhed – så meld dig til i Holbæk Golfklub på telefon 59434579

Alt dette er et tilbud som udspringer af projektet ”Golf og Diabetes” fra 2017 – hvor en gruppe diabetikere blev testet på Gentofte sygehus.

Der viste det sig at medicin forbrug og blodsukre blev væsentligt reduceret og flere havde vægttab på mere end 10 kg.

Der kører også tilbud om ”Golf og Diabetes” i andre klubber i Danmark – det er dog ikke gratis i alle klubber.