Juniorarbejdet i Holbæk Golfklub
I Holbæk Golfklubs juniorudvalg har vi få, men vigtige målsætninger:
Vi vil have så mange juniorer som muligt ud at spille golf
Det skal være sjovt at spille golf i Holbæk Golfklub
Det skal være trygt at spille golf i Holbæk Golfklub
Hvordan gør vi så det?
Vi prøver at give dem en bred vifte af tilbud og muligheder. Både golfmæssigt og via sociale arrangementer.
Der er altid voksne omkring dem. Dels for at give tryghed, men mindst lige så meget for at være med til at skabe nogle sociale rammer, som ungerne kan udfolde sig i.
Vi accepterer ikke mobning, og hvis vi hører om noget, tager vi straks fat i det.
Heldigvis er ungerne så trygge ved os, at de normalt ikke tøver med at sige hvis der er nogle problemer.
Info for forældre
Juniorer
Hvis dit barn har lyst til at spille golf, så er Holbæk Golfklub lige stedet.
Vi har en rigtig dygtig træner (pro), mange dedikerede frivillige og ikke mindst en masse fantastiske unger.
Vi lægger stor vægt på ungdomsarbejdet hos os, og det vigtigste er at skabe et trygt og sjovt miljø for ungerne.
Det sker ved stor voksen tilstedeværelse, masser af træningsmuligheder, turneringer og sociale arrangementer.
De frivillige lægger megen tid og kræfter i arbejdet, men vi forventer selvfølgelig også noget hjælp og opbakning fra forældrene.
De første ganges træning er ganske gratis, og udstyr kan lånes i klubben.
Der er altså ingen grund til at bruge en eneste krone, før dit barn har valgt at fortsætte med golfen.
Du er mere end velkommen til at kontakte juniorudvalget eller legegolflederen, hvis du har spørgsmål.
Juniorer
At være Legegolfer eller Junior i Holbæk Golfklub er en spændende, udfordrende og tryg oplevelse.
Du vil som barn i HGK modtage fast træning fra en stor gruppe af voksne, der brænder for at hjælpe og selvfølgelig af klubbens Pro.
Om du er 6 eller 14, så er der træning, der svarer til din alder og dine evner.
Holbæk Golf Klub prioriterer ungdomsarbejdet meget højt og har valgt også i år at fortsætte med det høje aktivitetsniveau for børn og unge, som er et af klubbens varemærker.
Under punkterne Juniorer og Legegolf kan du her på hjemmesiden læse meget mere om det at være barn og ung i HGK.
Har du nogle spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte en i Juniorudvalget eller sekretariatet.